
Green
Højre fairway bunker er godt sigte punkt. Greenbunkers i venstre side er dybe og det anbefales at sigte lidt til højre. Ved slaget til green anbefales det, at spille kort af flaget for at have et op ad bakke put, men vær opmærksom på at greenen ligger højt.

Green
Langt slående kan slå mellem de 4 bunkers i højre side, hvilket giver mulighed for at nå green i 2. Ellers anbefales det at spille lige ud, lægge 2. slag frem til at kunne slå over søen eller slå venstre om søen – huset i baggrunden er et godt sigtepunkt – oplæg til 3. slag skal langt frem, hvilket efterlader 110-150 meter til green.

Green
Kort par 4 hul men stadig vanskeligt. Tee slaget sigtes efter fairwaybunker og kort heraf, da bunkeren efterlader et svært indspil. Et kortere og mere præcist teeslag i venstre side af fairway efterlader den bedste indgang til green, og giver mulighed for et fuldt jernslag til denne aflange green. Der er plads bag green, men pas på bunkeren.

Green
Langt og svært par 5. Sigtepunktet er den lille fordybning i fairway på toppen af bakken, eller lige højre om denne. Hvis dit tee-slag ikke er så langt, bør du gå frem og danne dig et billede af, hvor du skal lande dit 2. slag, idet slaget er delvist blindt, og søen er i spil. Slå kort eller højre om søen i forhold til ønsket af 3. slaget. Pas på OB venstre og bagved green.

Green
Drivet skal passere det historiske stengærde og sigtes efter venstre fairway bunker i højre side. Fra fairway bunker er slaget vanskeligt mod green. Slå helst kort af hullet for op ad bakke put, men langt af hullet, hvis flaget i forkant. Pas på bunker i venstre side.

Green
Drivet er udfordrende da man ikke kan se fairway. Sigt mod hullet midt i stengærdet, hvilket også forkorter afstanden over stengærdet. Slaget mod green skal sættes midt på green. Greenen er i 2 niveauer, hvilket gør det vigtigt at være på det rigtige niveau. Kan man ikke nå op på green, bør man forsøge at lande bolden på den veldefinerede rampe, der er mellem græsbunkerne og green, hvilket giver et godt overblik over greenen til indspillet.

Green
Blandt Danmarks længste par 4 huller. Drivet skal slås mellem søen i venstre side, og busken der ligger op ad stengærdet i højre side. Det konservative valg er at slå et jern ud for at være kort af søen og spille hullet som et par-5 hul. Slaget til green skal være midt green eller lige kort af green, da det giver det nemmeste chip. Pas på greenbunker i både venstre og højre side som er dybe.

Green
Et af de sværeste drives på banen. Sigt mod venstre side af højre fairway bunker. Kan du ikke flyve bolden over søen mellem bunkerne, lægges op bag den højre fairway bunker, hvilket efterlader et længere 2. slag – det er bedst at miste indspil i højre side på grund af dyb græsbunker i venstre side. Indspil til greenen anbefales til midt green.

Green
Målet for drivet er lige kort af den venstre fairwaybunker. Pas på søen i midten og skoven langs venstre side. Læg op kort af søen eller kort af fairway bunkers, 70-80 meter fra green. Dette efterlader den bedste mulighed for indgang til green og dermed en god birdiemulighed. Vær sikker på pin placering på grund af niveauforskel på green og fordybning i midten.

Green
Drivet skal sigtes mod højre side af græsbunker. Der er plads venstre om, men det gør det vanskeligere at se det videre slag frem. Læg op til imellem 100-150 meter, hvilket giver mulighed for at se forkant af green. 100 meter før green er der rough bælte, hvor bolden skal flyves helt ind over. Indspil skal være kort af hullet, da greenen hælder meget fra bagenden til forkanten.

Green
Sigtepunktet er græsbunkeren venstre om greenen. Slå langt af pinden, da green hælder væk og indspil bliver dermed lettere. Venstre side af green er meget vanskelig. Denne green betegnes som en af de sværeste i Danmark.

Green
Sigtepunktet er bunkeren i venstre side, da fairway hælder ned mod højre. Sørg endelig for at drivet er kort af de dybe bunkere i højre side af fairway. Der er en sø langs venstre side, og bag green er der også en hazard. Slaget mod green skal være mod midten, da greenen er meget lille.

Green
Danmarks smukkeste og mest udfordrende afslutnings par 5. Det konservative drive placeres venstre om søen, hvor der sigtes mod det store træ i baggrunden. De langt slående kan slå over eller højre om søen, hvilket forkorter hullet væsentligt. 2. slaget bør lægges op til ca. 100-120 meter før green for at have fuldt jernslag ind. Green er beskyttet af stengærdet og søen foran samt bunkere højre om og bagved. En passende afslutning på en mindeværdig golfoplevelse på Skjoldenæsholm.




